Om Calco
Bygget af
håndværksbranchen.
Calco startede fordi vi var trætte af at se håndværkere bruge timer på at skrive tilbud i Word og Excel. Vi tænkte: hvad nu hvis det her bare tog 2 minutter?
01 / Mission
Vores mission.
Vi gør det enkelt for danske håndværksvirksomheder at lave og sende professionelle tilbud direkte fra mobilen - uden at skulle lære nyt software, og uden dobbelt-arbejde mod systemer de allerede bruger.
Calco er ikke endnu et CRM. Det er det værktøj du åbner når du står hos kunden og skal give et tilbud før du kører hjem. Vi bygger til det øjeblik.
02 / Historien
Hvor kommer
Calco fra.
Vi har bygget Calco sammen med danske håndværkere der var trætte af at sidde til kl. 23 og skrive tilbud efter en lang arbejdsdag. Calco er vores forsøg på at give de timer tilbage.
Vi startede med VVS - der hvor lovgivningen er strammest og tilbudsarbejdet sværest. I dag regner Calco tilbud for 8 fag, fra tømrer og elektriker til murer, kloak og køleteknik. Til alle de håndværksvirksomheder der er trætte af at lave det samme arbejde to gange - uanset om de bruger Ordrestyring, Apacta, Minuba, e-conomic eller bare e-mail.
Vores betalende kunder kalder vi Calco Partnere - fordi det er det, de er. Hver rettelse, hvert tilbud og hver prisfil gør hjernen skarpere for hele faget. Vi bygger ikke bare et værktøj til håndværkere; vi bygger det sammen med dem.
03 / Folkene bag
Af håndværkere,
for håndværkere.
Calco er stiftet af en VVS'er og en teknologibygger. Den ene står på pladsen og tester hvert tilbud på rigtige opgaver - den anden bygger systemet, der regner dem.

Lasse Christensen
Co-Founder & CEO
Bygger produktet og forretningen - teknologien bag Calco, grossist-integrationerne og alt det, der får et tilbud til at regne rigtigt.

Alexander Palne
Co-Founder · VVS'er
Indehaver af Palne Klima & VVS. Hvert tilbud, hver prisfil og hver faglig norm i Calco er testet på hans rigtige opgaver, før den rammer dine.
04 / Værdier
Et ordentligt fag
starter med tilbuddet.
Vi vil flytte branchen. Et ordentligt, professionelt tilbud skal være standarden hos alle danske håndværkere - ikke undtagelsen. Og ingen skal miste en aften eller en ordre på et tilbud.
01
Faget først
Calco bygger på fagets egne regler: bygningsreglement, autorisationskrav og normer. Vi lærer af håndværkerne, ikke omvendt.
02
Ærlige tal
Calco udregner, gætter ikke. Hver mængde har et regnestykke, du kan se, og mangler et tal, spørger Calco, før det regner videre.
03
Dine tal er dine
Dine prisfiler, rabatter og kunder forlader aldrig din konto - hverken til andre håndværkere eller til grossisterne.
04
Ordentlighed hele vejen
Et professionelt tilbud er gennemskueligt, rigtigt regnet og til at stole på. Det giver færre overraskelser for kunden og løfter hele fagets ry.