Dækningsgrad for håndværkere: sådan regner du den ud (med eksempel)

To sager kan se ens ud i ordrebogen og alligevel ende vidt forskelligt på bundlinjen. Forskellen ligger næsten altid i dækningsgraden - det tal, der viser hvor stor en del af omsætningen der reelt er tilbage, når materialer, underleverandører og løn på sagen er betalt. Det gode er, at tallet er nemt at regne ud, og at det peger direkte på, hvor pengene siver.

Dækningsbidraget (DB) er omsætningen på en sag minus de variable omkostninger - altså materialer, underleverandører og den direkte løn, der er brugt på sagen. Formlen er: DB = omsætning - variable omkostninger. Dækningsgraden (DG) sætter dækningsbidraget i forhold til omsætningen: DG = DB / omsætning x 100. Dækningsbidraget skal dække alle dine faste omkostninger - værksted, biler, forsikringer og administration - og derefter give overskud. Regn altid i beløb ekskl. moms. Momsen er 25% og går blot ind og ud af virksomheden, så den hører ikke hjemme i kalkulen.

Tag en badeværelsesrenovering med en tilbudspris på 100.000 kr ekskl. moms. De variable omkostninger på sagen er: materialer for 38.000 kr, underleverandør til el-arbejdet for 12.000 kr og direkte løn på 120 svendetimer à 250 kr i kostpris, i alt 30.000 kr. De variable omkostninger er dermed 38.000 + 12.000 + 30.000 = 80.000 kr. Dækningsbidraget bliver 100.000 - 80.000 = 20.000 kr, og dækningsgraden er 20.000 / 100.000 x 100 = 20%. De 20.000 kr er ikke overskud - de skal først dække sagens andel af de faste omkostninger.

Årsregnskabet viser din samlede dækningsgrad, men det er et gennemsnit, der skjuler mere, end det viser. En sag med 35% kan sagtens dække over en anden med 5%, uden at du opdager det, før året er gået - og til den tid kan du ikke længere se, hvilke sager der trak ned. Det er på sagsniveau, du kan handle: prissætte bedre, vælge de rigtige opgavetyper og stoppe blødningen på de dårlige. Kender du dækningsgraden pr. sag, kan du se hvilke kunder, opgavetyper og fag der tjener penge, og hvilke der reelt koster dig at udføre.

De færreste sager taber penge på det store. De taber dem på summen af små poster:

• Materialer prissat efter hukommelsen - grossistpriserne har ændret sig, siden du sidst tjekkede
• Glemte poster: bortskaffelse, kørsel, forbrugsmaterialer og leje af udstyr
• Spild og svind, der ikke er regnet med - der går altid noget til på fliser, rør og kabel
• Underleverandøren ender dyrere end det mundtlige overslag
• Egne timer sat for lavt, fordi opstart, afdækning og oprydning ikke tælles med

Tag eksemplet fra før: Hvis materialerne reelt koster 41.500 kr på grund af spild og glemte småposter, falder dækningsbidraget til 100.000 - 41.500 - 12.000 - 30.000 = 16.500 kr, og dækningsgraden til 16,5%. Det er 3.500 kr, der forsvinder på én enkelt sag - uden at nogen har lavet en fejl ude på pladsen.

Prisen er kun den ene side af brøken. De fleste håndværksvirksomheder kan hente flere procentpoint på omkostningssiden. Erstat skøn med faktiske tal - jo færre poster du estimerer i tilbuddet, jo mindre skrider kalkulen. Brug dagsaktuelle indkøbspriser fra din grossist i stedet for listepriser eller hukommelse. Lav efterkalkulation på hver sag, så du ved præcis, hvor tilbuddene skrider, og kan rette næste kalkulation til. Og byg en fast tjekliste med de poster, der typisk glemmes, så de kommer med fra start i stedet for at blive opdaget bagefter.

Du behøver ikke et nyt regnskabssystem for at komme i gang. Tag dine seneste fem sager, find omsætningen og de variable omkostninger frem, og regn dækningsgraden ud pr. sag. Mønstret viser sig næsten altid med det samme. Vil du have tallene med allerede i tilbudsfasen, kan et værktøj som Calco regne med rigtige grossistpriser og din faktiske timepris, når du beskriver opgaven - så du kender dækningsgraden, før tilbuddet bliver sendt.